Alle biler forbrænder motorolie, hver gang bilen tændes, og motoren sættes i gang – både nye og gamle biler. Derfor er det vigtig, at man som bilejer fylder motorolie på bilen, når oliebeholderen i bilens motor er ved at være tom – ellers kan det have katastrofale følger. Der er stor forskel på de forskellige typer af motorolie og deres egenskaber.

Hvorfor skal man bruge motorolie?

Hvis der er for lidt olie i motorens oliebeholder, betyder det, at motoren ikke smøres ordentligt eller smøres overhovedet. Motorolien sørger altså for at smøre motoren, og dermed holdes bilens motor ren. Dét, at bruge motorolie, er altså en stor del af bilens vedligehold, og olien har afgørende betydning for, om motoren overhovedet starter, og at bilen kører jævnt. Motorolien både smører motoren og leder varme væk, så motoren ikke overopheder. Motorolie fjerner skidt og slam og beskytter samtidig mod dannelsen af nyt. Skidt og slam i motoren kan blokere vitale smøregange – hvis ikke det behandles med motorolie kan motoren miste kraft og ydeevne. Uden motorolie bliver motoren altså hurtigt slidt, og brændstoføkonomien forringes markant uden motorolie på bilen. Derfor: Husk motorolie! Det forlænger motorens levetid.

Syntetisk olie

Tidligere kørte biler på mineralsk olie, og i dag kører de på syntetisk eller fuldsyntetisk olie. Den syntetiske motorolie har mange fordele. Den forandrer bl.a. sin viskositet (tykkelse) ved temperaturændringer. Det er ideelt i et land som Danmark, at man bruger syntetisk motorolie pga. det forskellige vejr ved årstidernes skift. Når det er koldt, bliver det nemmere at starte motoren, og motoren snurrer lettere til trods for koldt vejr, hvis man bruger syntetisk motorolie. Den syntetiske motorolie er samtidig også mere stabil i sin smørende egenskaber ved forskellige motorers ydeevne.

Vedligehold

Alle bilejere bør tjekke standen på deres bils motorolie regelmæssigt, og den bør altid tjekkes, inden man skal på en lang køretur, fx kør-selv-ferie til syden. Derudover bør man tjekke den for hver 1.000 km, man kører, for de fleste nyere biler forbruger en halv til en hel liter olie pr. 1.000 km. Hvis ikke man regelmæssigt tjekker sin oliebeholder, og bilen løber tør for olie, kan det have katastrofale følgeskader for bilens motor. Sørg derfor altid for at have en ekstra dunk motorolie med i bagagerummet, så der er mulighed for at fylde beholderen, hvis uheldet skulle være ude.

Hvilken olie til hvilken bil?

De fleste bilejere overlader olieskift til mekanikeren i forbindelse med bilens årlige servicetjek. Men man kan faktisk ligeså godt foretage olieskiftet selv, eller som minimum efterfylde løbende mellem olieskiftene hos sin mekaniker. Det er afhængigt af bilens årgang, ydeevne, alder på motor mv., hvor ofte motoroliebeholderen skal fyldes. I og med at mange vælger at overlade olieskiftet til deres mekaniker, kan det godt være svært at finde ud af, hvilken motorolie der passer bedst til ens bil. Det er forskelligt fra bil til bil, hvilken motorolie der skal fyldes på. Man kan dog hurtigt finde ud af, hvilken motorolie der skal fyldes på ens bil, ved at kigge i bilens instruktionsbog, hvor det er oplyst. Hver fabrikant har nemlig forskellige normer for motorolie, for at motorolien, der fyldes på, passer bedst til bilens motorkraft. I stedet for at kigge i instruktionsbogen for bilen, kan man også besøge forskellige hjemmesider, der finder den ideelle motorolie ud fra bilens registreringsnummer, og hvilken olie der er angivet fra fabrikanten.

Disclaimer