Ja, overskriften siger vel næsten det hele? Der er tale om Legoland. Og det er altså bare et klokkeklart super hit hos vores børn. Det er det for den sags skyld nok hos de fleste børn. Men nu er det jo altså mine egne børn jeg kender bedst. Og her er Legoland bare helt i top, når det gælder popularitet.

Legoland besidder en fantastisk magisk stemning, som er utrolig fængslende. Det er næsten ligesom et gammelt smykke. Og uanset om du er ung eller gammel, er Legoland noget helt specielt, som du ikke finder andre steder i landet. Legoland er simpelthen bare meget mere end en ganske almindelig forlystelsespark. Det er en totaloplevelse, som rammer lige ind i hjertet på den besøgende. Og som forældre er det fantastisk at se børnenes funklende øjne, som lyser af spænding, BARE Legoland bliver nævnt. Så er man sikker på, at man giver dem en god oplevelse, når man tager på besøg i det magiske land i Billund.

En af styrkerne ved Legoland er også, at parken hele tiden formår at forny sig selv og følge med tiden samtidig med, at den eventyrlige magi bibeholdes. Konceptet i Legoland forener nemlig det velkendte og afprøvede med det nye og udfordrende. Det er nogle vigtige egenskaber, som er med til at holde interessen i ave år efter år – genration til generation.

Jeg tror i hvert fald aldrig, at vores familie bliver trætte af at besøge Legoland. Selvfølgelig vil der næsten helt sikkert komme nogle år, når børnene bliver ældre, hvor det er andre ting der trækker i dem. Men senere i livet, er jeg helt sikkert å, at de igen vil vende tilbage til Legoland. Måske endda sammen med deres egne børn.

 

 

Disclaimer